Lindved skal være en attraktiv landsby at bosætte sig i. En attraktiv landsby udgøres dog ikke alene af udviklingen i befolkningstallet, men af en række omstændigheder, fx. nærheden til service som fx. skole og dagtilbud eller indkøbsmuligheder. Det kan også være at den sociale og kulturelle sammenhængskraft i byen, eller en nærhed til naturen.
Formålet med Den Lokale Udviklingsplan for Lindved er, at sætte en langsigtet retning for udviklingen af byen sammen med dem der kender byen bedst – nemlig byens borgere. Fokus er på at styrke Lindved som en grøn og levende by, med optimale rammer for både bosætning og erhvervsliv. Og engagementet er stort i Lindved. Young Town er et godt eksempel på de ambitioner byen har og den handlekraft byen besidder. På få år er der indsamlet flere millioner kroner til et nyt aktivitetsområde og samlingssted for børn og unge i byen. En nærhed til de større byer, et engageret erhvervsliv og et stærkt og levende knudepunkt omkring Lindved Skole, Fritidscenter og Sognegård – Alt sammen en del af byens DNA.

Læs meget mere her: Lokal Udviklingsplan for Lindved